PODCAST:
AF KÆRLIGHED TIL JORDEN
I podcast serien 'Af kærlighed til jorden' opsøger Lisbeth Ingeman Sørensen mennesker, som sætter naturen i centrum i deres liv. I første afsnit 'Dansen med haven' møder vi øbo Cathrine Dolleris, som har forladt et job i Udenrigsministeriet for at byde høns og have op til en daglig dans. Cathrine Dolleris er én af Danmarks mest erfarne undervisere i permakultur.
Lyt til podcasten herunder og læs blogindlægget 'Dansen med Haven' HER
IDÉ & TILRETTELÆGGELSE
Lisbeth Ingeman Sørensen er kinesiolog, underviser og cand.pæd.phil. Hun lever i et bofællesskab på Fyn og er initiativtager til og fællesskabskoordinator på 'Gå til have'-hold i Skalbjerg Høje. Frivillig i Jordens Skole siden foråret 2022.
Desuden er Lisbeh skaber af podcast-serien 'Af kærlighed til jorden' på medieplatformen Jordens Skole i forbindelse med deltagelse i 'Lovesoil Podcast Masterclass' 2021
AF KÆRLIGHED TIL JORDEN:
TANKERNE BAG
Med ”Af kærlighed til jorden” tager Lisbeth på en opdagelsesrejse for at undersøge, hvordan det kan se ud og opleves, når mennesker vælger at leve på en måde, som nærer og genopbygger – regenererer – både naturen omkring os, os selv som mennesker og de fællesskaber vi indgår i.
Hvordan (gen)skaber vi forbindelse mellem os og naturen omkring os? Hvilke fortællinger - nye såvel som gamle - kan styrke forbundenheden? Hvor finder vi de fortællinger?
Gennem interviews og reportager vil hun opsøge og lytte til mennesker, som på forskellige måder arbejder og lever regenerativt for at undersøge, hvad der har banet vejen for dem, og hvad der inspirerer dem.
Det vil være mennesker i alle aldre og fra forskellige professioner, baggrunde og miljøer, som har det til fælles, at de er drevet ”Af kærlighed til jorden”.
....