1. dec. 20204 min læsning

BLOG: PRALBØNNER OG VIGTIGHEDEN AF MADDANNELSE

For nogle uger siden høstede jeg pralbønner. Bælgende var brune og og tørre, men indeni lå de store smukke bønner klædt i lilla med varierende mønstre af sort. Fra tidligt på sommeren klatrede de højt op i bambusstativer og prydede haven med overdådige spiselige blomster og tilbud om spæde bønner som en grov haricot vert.

Siden bidrog de som snitbønner i gryderetter og nu på toppen af deres skønhed er de både basis for eksperimenter med pålægspostejer og ingredienser i bønneretter. Sammen med hestebønner og gule ærter har de været en del af dansk bondekost, fordi de stortrives i det kølige danske vejr. Og så er de alle fyldt med kostfibre og proteiner og super alternativer til animalsk protein.

Så hvorfor spiser vi ikke flere af dem – sammen med alle deres fætre og kusiner fra linsefamilien og kidney-, pinto-, lima- og edamebønner?

Mangler vi maddannelse? Et ord som betegner vores tilgang til det, vi spiser, der både rummer viden om ingredienserne, dyrkningsformers samspil med naturgrundlaget og håndværket til at omdanne afgrøder til nærende og gerne besnærende retter.

Men maddannelse rummer som enhver dannelsesproces også en etisk dimension. Hvordan vi hver især og sammen finder en balance mellem egen lyst, smag og udfoldelse over for helhedens behov. For vi ved jo godt at vores madvaner sætter globale spor, og at vores valg måske fratager andre muligheder. Derfor er det helt vitalt, at vi begynder at udskifte vores høje forbrug af animalske fødevarer med en mere plantebaseret kost. Det gavner både vores egen sundhed, økonomien og ikke mindst klima og natur.

For eksempel viser beregninger fra University of Oxford, at kost, som er mere plantebaserede end de officielle kostråd, giver sundhedsøkonomiske gevinster, som er mellem 32 % og 45 % højere. Det også værd at notere sig, at sygdomme relateret til den kost, vi spiser, ser ud til at være en vigtig risikofaktor forhold til Covid19-pandemien.

En sundere og grønnere menu er altså både en helbredsmæssig fordel for den enkelte og for samfundet med mindre belastning af sundhedsvæsnet, øgede skatteindtægter og færre sociale ydelser. Penge vi så passende kunne bruge til den fortsatte grønne omstilling ikke mindst af landbruget, som i dag står for 31% af Danmarks klimabelastning, og hvor næsten 90% skyldes produktion af foder og animalske fødevarer.

Mad er på en gang helt lokalt og globalt. Vi mødes med familie og venner om måltider, der både nærer krop og sind, og vi har alle traditioner, vaner og måder som er tæt forbundet med det at høre til, med tryghed og kærlighed. Når vi samles i vores bobler, kan vi godt glemme, at vi samtidig er dybt forbundet med alle levende væsner, mennesker og dyr, og at det måltid, vi samles om, trækker på globale ressourcer.

Så hvordan kan vi skabe og sikre et bæredygtigt fødevaresystem, der ikke bruger flere ressourcer end dem, som er tilgængelige? Og som også gerne genopbygger jordens kvalitet og giver tilbage i stedet for at udpine naturgrundlaget?

I januar 2019 kom EAT-Lancet Commisionen med et bud på, hvordan vi transformerer den måde, vi spiser på til glæde for både fremtidens folkesundhed og planet. Kommissionen var sammensat af verdens førende forskere inden for fødevarer, ernæring og bæredygtighed, og de anbefalede en kost baseret på fuldkorn, grøntsager, frugt, bælgfrugter nødder, kerner, frø og vegetabilske olier.

Derudover er der i gennemsnit plads til 14 g rødt kød, 29 g fjerkræ, 28 g fisk, 13 g æg og 250 g mælkeprodukt om dagen – altså sådan ca. ¼ l mælk eller yoghurt og 84 g til øvrige animalske produkter, mens nødder, bønner, linser og soyaprodukter gerne skal fylde 125 g.

Så på den ene side skal vi danskere halvere vores indtag af mælkeprodukter og skære mængden af kød ned til en tredjedel, og på den anden skal vi spise op mod 20 gange så mange bælgfrugter – som for eksempel pralbønner og hestebønner.

Det er godt, at dansk landbrug begynder at dyrke hestebønner til foder i stedet for at bidrage til rydning af regnskov med importerede soyabønner, men det ville bidrage langt mere til en bæredygtig fremtid, hvis vi selv spiste hestebønnerne.

Selv om der er mange glæder og positive effekter af at dyrke sin egen have og gerne med pralbønner, så må fokus være på at omlægge landbrugsproduktionen til mere plantebaserede fødevarer, der globalt er i stor vækst. Vi kan som forbrugere bidrage ved at være et nysgerrigt hjemmemarked for en landbrugssektor, som forhåbentlig griber muligheden for et nyt og bæredygtigt eksporteventyr, og som borgere insistere på en lovgivning, der understøtter transformationen af både madvaner og produktion.

Lad os nu få en grøn skattereform med CO2 afgifter efter det gamle princip om, at forureneren betaler, lad os få lavere moms på frugt og grønt og dermed støtte det flertal af danskere, der gerne vil spise mindre kød, og sørg så for at der er masser af grønne alternativer i specielt de offentlige kantinerne. Og imens kan vi så hjemme indfører ugentlige ’bønne-dage’, hvor vi eksperimenter med linsefrikadeller, smørepålæg og gryderetter fyldt med mættende planteprotein og et langt lavere CO2 aftryk.

Se rapporten Fra foder til føde fra Rådet for Grøn om stilling på rgo.dk.

/ Lone Belling Forfatter, proceskonsulent, bevidsthedstræner og foredragsholder.

Hun har skrevet en række bøger om bæredygtig tankegang og uddannelse.

Senest bogen Bæredygtighed – Fra moralsk pegefinger til etisk kompas, Muusmann Forlag, 2019. Køb bogen online.

Læs uddrag af bogen her (åbner pdf).

Læs artiklen online på Avisen Danmark HER