Jeg drømmer om et sted, hvor jeg kan få opfyldt min allerdybeste hedeste sommerferie-drøm: At se en ‘isblåfugl’ i naturen. Da jeg voksede op - tæt på Sejerøbugten i Nordvestsjælland - hvirvlede den ofte rundt i min barndoms have og grøftekanter. Nu skal man lede lidt mere efter den. Jeg synes, at isblåfuglen er én af vores yndigste sommerfugle - men den er ikke længere så almindelig at støde på. I Jylland og på Møn og Falster har den klaret sig noget bedre end på Sjælland, Lolland og Fyn, men også her er den langtfra så almindelig som tidligere. Isblåfuglen er ifølge ‘Danmarks Fugle og Natur’ bl.a. forsvundet fra store områder af Himmerland, Vendsyssel og Østjylland, og der er kun kendskab til meget få sønderjyske bestande. Skal jeg få mit ædle sommerferie-ønske opfyldt, vil jeg dog stadig have størst held til at spotte den smukke isblå flyver i Jylland. Her skal jeg kigge godt efter i grøftekanter, på engene, strandene og i fugtige overdrev i den kommende måneds tid. Isblåfuglen elsker især planten ‘musevikke’, så hvis man først får øje på dens lilla blomst, skal man gøre holdt.
Mit hjerte hader pæne voksnes hækkeklippesaks. Det er på vilde buske verdens sjældne blomster gror.
Tove Ditlevsen
Det er også på høje tid, at vi gør holdt i forhold til måden, vi forvalter vores ubebyggede arealer i Danmark. Ud af 77 dagsommerfuglearter er 11 forsvundet, og 32 er truede eller sårbare. Årsagen er, at naturen ikke er tilstrækkeligt beskyttet, og at vi gøder og sprøjter for meget. Også bierne lider under pesticid-støvregnen og store ensartede dyrkede marker. Ni ud af 29 danske arter af humlebier er på den såkaldte rødliste over arter, der er truet med udryddelse. Landbruget er i gang med at lægge dele af det dyrkede landbrugsjord om til åbne enge og at plante arealer til med skov for at binde CO2. Men hvad med haveejerne og deres fint holdte haver? Hvad med alle de golde plæner i kommunerne? Hvad med virksomhedernes tætklippede grønne græs-ørkner? Hvad med menighedsrådene og kirkernes 7000 hektar landbrugsjord, som de forpagter ud? Hvad med dig og mig, som måske har adgang til en altan eller et stykke frimærke-natur i sommerhuset? Kun få har fået øjnene op for, at vi kan skabe skønne vilde levesteder for vores livsvigtige bier og fugle på disse arealer. Det er lavt hængende frugter og let at beslutte og komme i gang.
Jørgen E. Olesen, professor ved Aarhus Universitet, har lavet dette regnestykke: “Lad os sige, at der er 1,5 millioner husstande i Danmark med en have, og at de hver især omlægger bare 100 kvadratmeter af deres grund til at blive mere vild. Det giver 15.000 hektar. Og så siger vi, at kommunerne og boligforeningerne gør det samme med nogle af alle deres store græs-ørkener. Så kan vi sikkert nå op på 25.000 hektar. Er det meget? Ja, det synes jeg faktisk, det er”. Det svarer til 21.000 fodboldbaner! De vil være fordelt over hele landet og give sommerfugle og bier flere korridorer og ‘landingssteder’. Det er bare med at komme i gang med blomster-revolutionen og fremelske haver, der er ‘vildsomme’ og giftfrie. Alene de private haver i Danmark har et areal svarende til to gange Bornholms størrelse. Og her tillader vi i Danmark, at amatører går rundt og sprøjter med round-up uden sprøjtecertifikat, - noget der i øvrigt er forbudt i flere europæiske lande. Sprøjtemidlerne skader insekternes evne til at orientere sig og svækker deres evne til reproduktion, men danske haveejere hælder uden opsyn årligt to tons round-up direkte ud over planter, græs og jord. Det er selvfølgelig tiltag nummer ét, at det må stoppes, og heldigvis har ‘Praktisk økologi’ stillet et borgerforslag, der forbyder kemiske sprøjtemidler i private haver.
FN varslede for kort tid siden om, at en ud af verdens otte mio. arter er i alvorlig fare for at uddø - herunder b.la. insekterne. Men hvorfor overhovedet bekymre sig om de små kryb? Det skal man, fordi de gør verden smukkere og 75 procent af alle verdens afgrøder skal bruge insekter for at blive bestøvet. Bliver de ikke bestøvet, har vi et alvorligt problem med at skaffe føde til os selv og til husdyrene. Så hvad kan vi gøre? Lad for Guds skyld græsset gro i haven i mindst to uger, inden du klipper det, så blomster og prik til viceværten, menighedsrådet eller til din kommune og appellér til, at naturen får mere frit spil. Hvor der nu er kedelige golde græsørkner, klippede grøfter og midterrabatter kunne det myldre med valmuer, kornblomster, kællingetand, mælkebøtte, gold hejre, hyrdetaske, hundegræs og bidende ranunkel og være en fryd for øjet.
Vi danskere bruger 2000 årsværk på at slå og holde græsplænerne i vores private haver. Hertil kommer kommunalt ansattes tid. Det er nu, at vi skal tale med hinanden om, hvordan de mange timer kunne omlægges til en anden og mere meningsfuld udendørsaktivitet, f.eks. at sikre insekterne levesteder. Faktisk er det den bedste gave, vi kan give verden, os selv og dem, der kommer efter os. Og nu skal jeg ud og lede efter en isblåfugl.
/ Helle Solvang Grøn folkeoplyser, radiovært, dokumentarist, samtaleudvikler, inspirator og kulturentreprenør. Stifter, Leder og grøn folkeoplyser af Jordens Skole.
Læs artiklen online på Århus Stiftstidende HER
Læs mere om Jordens Skole lige her:
Facebook-side: www.facebook.com/jordensskole
Facebook-gruppe: www.facebook.com/groups/889981558099811
Instagram: www.instagram.com/jordens_skole/?hl=da
Hjemmeside: www.jordensskole.dk
Комментарии