BLOG: FORNEMMELSE FOR FRØ

Af Helle Solvang

Der er en oplevelse, som jeg mindes med en særlig glæde fra min barndom på landet. Situationen gentog sig mange gange, ja faktisk flere år i træk ved forårstid. Når det var tid til at så, hoppede jeg gerne op bag på så-maskinen sammen med naboens børn. Jeg kan genkalde mig, hvordan vi lod fingrene feje igennem gulerods-frøene. Vi betragtede frøene, mens de langsomt bevægede sig vej ned gennem tragten for at ende et par centimeter nede i jorden. Det var en sanselig leg. Og sansespil har en værdi helt i sig selv. Det, som jeg derimod ikke havde blik for dengang, var disse små lette frøs vilde iboende kraft eller det forunderlige ved, at der kan vokse en afgrøde, en busk eller et helt træ ud af et lillebitte frø, som man knap nok kan se.

Frø var noget, som blev leveret til gården i store sække. Jeg skænkede det end ikke en tanke, hvor de kom fra. De gulerødder, som voksede i vores markedgarden blev høstet inden toppene gik i blomst, så frøene så vi aldrig. Det er først for nylig, at jeg har fået øjnene op for, hvor fuldstændig fantastiske frø er. At gulerødder går i blomst og kaster frø. Har jeg sovet i biologi-timen, eller var det bare slet ikke en del af pensum? Tog de voksne det mon bare for givet, at vi børn kunne regne det ud?

Jeg skulle selv være voksen og stifte Jordens Skole, før frøet for alvor kom ind i mit interessefelt. Det er blevet åbenbaret gennem 'gå til have', hvor underviserne gang på gang åbner nye universer af viden og viser, hvor fascinerende naturen er.

Cecil Rye Olsen høster frø i sin permakulturhave. Inspiratoriet, Samsø. Oktober 2022. Foto: Helle Solvang

Et andet sted, som har bragt mig tættere på frø-høstens lyksaligheder, er Inspiratoriet på Samsø, hvor Cecil Rye Olsen underviser i permakultur. I forbindelse med et kursus, delte hun generøst ud af de frø, hun havde indsamlet i sin have. Jeg pakkede dem i små kuverter, navngav dem og lagde dem i min hat. Jeg holdt hatten med frø tæt ind til brystet, da jeg gik ombord på færgen på min vej tilbage til Nørrebro. Det føltes, som havde jeg en guldskat, jeg skulle passe på.

Det føltes, som havde jeg en guldskat, jeg skulle passe på.

Siden har jeg følt mig rig. Jeg smiler af, at en hat fuld af frø kan skabe så meget glæde og overskud. Med en hat fuld af frø vil jeg kunne sætte hele Fælledparken i blomst og brødføde flere familier. For ikke at tale om alle de bier og insekter, jeg kan få til at danse af beruselse til sommer. Jeg behøver ikke længere at købe ubæredygtige blomster i butikker for her er nok til bryllupper, begravelser og bordbuketter til flere år. Forleden satte vi os for at høste frø på 'gå til have'-holdet på Frederiksberg. Naboer gik ind i hinandens haver for at finde de frø, der var klar til høst. Vi faldt i snak over livskimen til alt det grønne, blomstrende og spiselige, som vi elsker. Vi prøvede at finde ud af, hvad det var for nogle frø, vi fandt. Vi var på en stejl læringskurve, for ingen havde tidligere tænkt på, at der var så mange frø i deres egne haver og langs hegn og stakitter på helt almindelige villaveje. Min frø-høst var humle, akelejer, vild gulerod, kål, skvalderkål, solsikke, sødskærm og bronzefennikel.

'Gå til have' - hold i Aabyhøj, Aarhus dyrkede, ruskede og knevlede hør. At ruske er at høste hørren. At knevle betyder at skille frøhovederne fra frøene. Skal hørren blive til fibre skal de rødnes, brydes, skættes, hegles og spindes. Her hænges hørren op til tørring. August 2022. Insta: vigaartilhave_aarhus_2022

De fleste blomster og afgrøder, som er gået i frø, er utrolig smukke. Jeg har høstet nogle med hele stænglen og sat dem i vaser eller hængt dem op på væggen. Det er en helt ny verden af poesi og skønhed, der har åbnet sig. Hør er blandt mine favoritter.

Frø høstes, studeres, pakkes af 'Gå til have' - holdet i Herlev. Herlighederne talte kruspersille, flerårig kål, nældeklokke, fennikel, sødskærm, solsikke mfl. Hjortespringgaard, november 2022. Fotos: Helle Solvang

Jeg kan varmt anbefale at kaste mere opmærksomhed på frøet. En ny verden vil åbne sig. Måske bliver du ligeså fascineret som mig, når du først får fornemmelse for frø. Men husk, at begejstringen ikke må tage overhånd. Det er nemlig naturligvis kun er en del af en plantes frø, du skal tage med dig. Der skal være nok til at blomsten selv kan sprede sine frø og til at fugle kan komme forbi og spise af dem eller flyve dem til et helt andet sted. Du kan hjælpe til med spredningen ved at kaste nogle frø på jorden en dag i efteråret, hvor det lige har regnet eller i foråret, når frosten har sluppet taget. Du kan også pakke dem ind og give dem som gave til dine venner.

Sådan sår du frø til langvarige venskaber, skaber opmærksomhed om noget smukt lige udenfor døren - og sætter et positivt aftryk i verden.

/ Helle Solvang Grøn folkeoplyser, facilitator, dokumentarist, inspirator og kulturiværksætter. Stifter og leder af Jordens Skole