Regenerativ Haveforvalter Masterclass
PROGRAM OG PRISER
.


Hvem henvender denne masterclass sig til?
Masterclass for havens øvede og formidlingsinteresserede
Vi inviterer alle, som har gennemført et årshjul ‘Gå til have’-forløb i Jordens Skole (16 gange) eller Naturplanteskolens køkkenhavekursus forløb (10 gange) til at deltage i denne overbygning.
Vi sammensætter holdene og tilrettelægger forløbet med afsæt i deltagernes erfaring.
Søg om optagelse HER
Datoer
Forår d. 24-25. maj
Sommer d. 19.-20. juli
Efterår d. 20.-21. september
Vinter d. 15.-16. november


Forår
24-25. maj '25
Flerårige spiselige planter, polykultur og regenerativ tankegang og praksis
Vi gennemgår og smager på et bredt udvalg af flerårige spiselige urter og planter, lærer
navne og kendetegn. Vi identificerer og lærer om ukrudtets vigtighed og mange
anvendelsesmuligheder.
Polykultur: Vi sam-dyrker planter og gennemgår hvorfor nogle blandinger virker og andre
ikke gør. Vi gennemgår frøblandinger, og hvordan blomsterenge etableres og passes. Vi
planter et bed i praksis, hvor jord, gødning, planter og polykultur kombineres.
Polykultur, at benytte jorden klogt til flere afgrøder ad gangen, eller efter hinanden
Regenerativ gødningsstrategi, spiselige flerårige planter, vildkrudt og polykultur
Vi producerer egen organisk gødning og lærer, hvornår vores afgrøder har brugvfor gødning, vand mm.
Samtale/teori: Hvad vil det sige, at være regenerativ i sin have? Hvorfor tage regenerative valg? Hvordan kan permakulturens principper understøtte vores vej og formidling mod en mere regenerativ tilgang?
Andet? Deltagernes egne ønsker

Sommer
19.-20. juli '25
Venskabsplanter, drivhusdyrkning, efterafgrøder, fantasilat bede og farverig middag
Fokus på drivhuset*s muligheder til afgrødeproduktion, inklusive styring af klima, vanding,
gødning og sundhed. Hvilke drivhusafgrøder hvor, hvornår og kombineret med hvad?
(Drivhuse inkluderer polytunneller, polykarbonat-huse og glasdrivhuse)
Venskabsplanter: Trives planter bedre med særlige naboer, venner, og hvad er det de kan
sammen? Hvordan øges og mindskes effekten af venskabsplanter? Hvad kan vildkrudtet
bidrage med?
Skab din egen Fantasilat af havens spiselige blomster, planter, urter og vildkrudt.
Hvad er fordelene ved de flerårige salatplanter?
Vi fremstiller og spiser en dejlig middag sammen, hvor salaterne og blomster spiller hovedrollen.
Samtale/teori: Verdensmål, ESG og permakultur, hvad har de tilfælles og hvordan formidler og indarbejder dem i vores arbejde med haven til forskellige målgrupper? Smag næring og sanser.
Andet: Urter i naturen / sankning og deltagernes ønsker


Efterår
20.-21. september '25
Indsamling og opbevaring af frø, kompost og samarbejde med mikrolivet.
Frøhøst, efterafgrøder, vinterafgrøder, jord, kompost og jorddækning
Frøhøst af årets afgrøder gennemgås i praksis.
Muligheder og selve såningen af
vinterafgrøder sætter vi i gang.
Hvordan opbygges et godt dyrkningsbed i prepper- og
klima-tider som disse?
Hvordan jordforbedrer vi på en praktisk og bæredygtig måde.
Kompost som næringskredsløb i haven, metoder, indhold, konstruktion af en plads, og fordele/ulemper ved en lukket og en åben kompost i haven
Samtale/teori: Mikroliv og jordsundhed. Dybere forståelse for den gravefri have og mark. Regenerativ opbygning af jorden. Hvordan kan vi bedst støtte vores millioner af små samarbejdspartnere i jorden? Hvad består jord egentlig af, hvad er humus og dens betydning for frugtbar jord?
Andet? Deltagernes ønsker

Vinter
15.-16. november '25
Afdækning, stratificering og højbede, regenerationens højtid.
Vinterhi består bl.a. af afdækning,
planlægning, opstart af områder, der nemt gøres færdigt om foråret, og checks af hele
havens tilstand og udvikling.
Vi planter en blandet naturhæk, og gennemgår
hegnsmuligheder der støtter naturen.
Stratificering af frø, vintersåning, hegn og højbede, lægge haven i vinterhi
Vi bygger et højbed. Hvorfor er højbede så populære og hvilke fordele og ulemper er der
Hvad skal man huske
for at få et frodigt højbed, sammen med materialer, dimensioner og praktiske vinkler på
succes højbedshaven.
Samtale/teori:
Man kan spare meget tid om foråret ved at lægge sin have i vinterhi på en gennemtænkt
måde. Hvad sker der i haven, når den går i dvale? Hvad sker der med os? Har vi fri om vinteren? Hvordan kan vi bruge vintertiden på at komme på forkant med forårets eksplosion?
Andet: Skovhave design og deltagernes ønsker



Individuel sparring & certificering
For at opnå certificering som haveforvalter og formidler hos Jordens Skole og Naturplanteskolen skal du have deltaget i alle fire masterclasses og lave en individuel opgave. Hertil tilbyder vi 3 timers sparring. inkl eksaminering.
Priser
Forår, efterår, vinter (2 dage) 3500 kr. - virksomhed cvr 4375 kr.
Sommer inkl middag (2 dage inkl lørdag aften) 3880 kr.
- virksomhed cvr 4850 kr.
Individuel sparring og opgave med eksaminering (3 timer efter aftale) 1500 kr.
- virksomhed cvr 1875 kr.
